Bedemand i Glostrup

Jeg støtter jer praktisk og emotionelt

Står du i en svær tid med tabet af en, du elsker? Det er en svær, uoverskuelig og hård tid, hvor det sidste man kan overskue er planlægning af en begravelse. Som bedemand i Glostrup tilbyder jeg at hjælpe jer med begravelsen. Jeg har en professionel og omsorgsfuld tilgang til bedemandsfaget. Jeg hjælper jer med alt det praktiske, såsom bestilling af kiste og bårebuket. Samtidig støtter jeg jer følelsesmæssigt, da jeg forstår den umenneskeligt svære tid, I går igennem. Som uddannet familieterapeut har jeg en unik forståelse for den proces, I gennemgår som familie, hvilket er afgørende i min rolle som bedemand.

Jeg er en udkørende bedemand, hvilket betyder, at jeg gerne kommer hjem til dig, når vi skal planlægge begravelsen sammen. På den måde foregår samtalen i et intimt og trygt miljø, hvilket giver ro og den rette atmosfære. Du er også velkommen i min bedemandsforretning i København, hvis du foretrækker dette. Uanset hvor samtalen foregår, er mit mål at lette jeres byrde og gøre processen mere overskuelig for jer. Ønsker du at høre mere om mig som bedemand, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak. Min målsætning er at give jer en mindeværdig og respektfuld afsked af jeres kære.

Det siger de pårørende

Når man er i så stor sorg, er det virkelig dejligt at , at nogen kan tage en´ i hånden og guide vejen. Marie var hele vejen i gennem yderst empatisk, venlig, hjælpsom og imødekommende. Marie er yderst kompetent og effektiv, og alt foregik til perfektion, som aftalt. Jeg kan kun varmt anbefale Marie

– Margarethe

Jeg følte mig meget tryg og godt vejledt igennem den meget sorgfulde tid. Der var mange praktiske ting at tage stilling til og her fik jeg fantastisk hjælp fra først til sidst. Bedemand Marie Thjellesen var så dygtig til at føre os igennem alle de beslutninger der skulle tages. Hun var en god sparringspartner og meget betænksom i sin måde at vejlede os på. Jeg kan varmt anbefale hende

– Christine

Marie et helt igennem fantastisk menneske, hendes dejlige måde at være på, hendes hjertevarme, imødekommenhed og medmenneskelighed kender ingen grænser. Jeg kunne i den´ grad mærke Marie som det menneske, hun er

– Karin

Samarbejdet med Marie var personligt, engageret og hjertevarmt. Hun var alt det vi havde ønsket os og førte os professionelt gennem planlægningen af bisættelsen

– Anonym

Marie var bare pigen der klarede alt til stor perfektion – tusind tak fordi du tog hele sagen på dig. Tak fordi du forstod alt hvad vi havde i vores hoveder og forstod at formidle det hele videre til handling. Tak fordi du var bag os – foran os og ved siden af os under ceremonien. Vi er glade for at have mødt dig!

– Käte

Ethvert menneske er unikt og det kan afskeden også være

Som din bedemand, hjælper jeg både med traditionelle og mere personlige begravelser og bisættelser. Det levede liv kan udtrykkes på mange måder og jeg vil altid gøre mit bedste for at afskeden kommer til at foregå helt efter jeres ønsker og behov. Jeg sørger for at rådgive jer grundigt, så vi sammen kan planlægge et fint farvel. Jeg kommer til jer, eller I kommer til mig.

Skriv til mig