Læs mere
Din bedemand i København K og omegn
Med min baggrund som jordemoder og familieterapeut, og i mit arbejde som bedemand, har jeg det smukke privilegium at være med jer i livets overgange.
Som jordemoder har jeg taget imod hundredvis af nye liv. Som familieterapeut hjælper jeg mennesker og familier med at leve livet. Og som bedemand hjælper jeg jer omsorgsfuldt videre, når livet er slut.
Livets overgange er mit speciale.
Jeg elsker mit arbejde som bedemand – også selvom det for nogen kan lyde lidt forkert. For mig handler arbejdet om at være til stede, skabe ro og hjælpe jer med en afsked, der føles rigtig for jer.
Når jeg er på arbejde, er jeg 100 % til stede for de mennesker, jeg møder. Jeg lytter, støtter og hjælper jer trygt gennem de beslutninger, der skal træffes, når I skal tage afsked med et menneske, I holder af.
Jeg finder det meget meningsfuldt at kunne bidrage til en god og personlig afsked. En afsked, hvor der er plads til både det praktiske, det følelsesmæssige og det, der gør netop jeres farvel særligt.
For mig er det vigtigt, at I føler jer mødt med nærvær, respekt og omsorg. Ingen afsked er ens, og derfor skal der også være plads til jeres ønsker, jeres minder og jeres måde at sige farvel på.
Jeg ser frem til at høre fra dig.
/ Marie
![]()
Det siger de pårørende

