Læs mere
Bedemand på Østerbro
Afskeden med den vi elsker eller holder af, skal vi bære med os resten af livet. Derfor er det vigtigt, at det sidste farvel bliver smukt og mindeværdigt, uanset om det foregår i en kirke, et kapel eller et helt tredje sted. Når man er i sorg, kan det være næsten uoverkommeligt at tænke på alt det praktiske. Det kan jeg hjælpe med. Som udkørende bedemand på Østerbro kommer jeg hjem til jer, så vi sammen i trygge omgivelser kan finde frem til lige præcis den afsked, I ønsker. Vi kan også mødes i min bedemandsforretning, hvis I foretrækker det. Som bedemand med familieterapeutisk baggrund forstår jeg dybden af jeres sorg og kan rådgive jer gennem den svære tid, således at I som familie kan støtte hinanden.
Jeg skaber ro og overblik og lytter til, hvad der er vigtigt for jer. Alle skal have mulighed for at få en mindeværdig afsked, som betyder noget helt specielt for den enkelte: ægtefælle, partner, søskende, forælder, bedsteforælder eller ven. Sammen finder vi frem til netop jeres ønsker og behov, også hvis det kræver flere samtaler. Med høj faglighed, nærvær, respekt og åbenhed vil jeg være jeres lokale bedemand på Østerbro – til vi sammen har sat det sidste punktum.
Det siger de pårørende