Når man mister
Når man mister, oplever mange også at miste tilliden til verden, til sig selv og til fremtiden
– vil sorgen være med dig resten af livet. Forvent ikke at den forsvinder. Nogle mærker sorgen intenst i starten – mens andre først rigtigt forstår, erkender og mærker tabet senere. Der er hverken rigtige eller forkerte følelser. Det er helt normalt at føle det, du gør. Uanset om det er savn, vrede, uretfærdighed, ensomhed eller håbløshed, der fylder.
Mit råd til dig, der sørger;
Det er vigtigt, at du bevarer forbindelsen til den, du har mistet. På den måde bevarer du forbindelsen til det liv, I havde sammen. Dermed også til dit eget liv og din egen historie. Der er mange måder, du kan have den døde med dig.
Lad os først og fremmest sammen lave en fin afskedsceremoni. En afsked som du kan tænke tilbage på med glæde, også når sorgen bliver del af dit liv fremover.
Du får brug for tid, og du får brug for tålmodighed til at sørge og til at finde fodfæste på ny.
Da jeg forstår, at alt kan virke svært og uoverskueligt, tilbyder jeg at komme hjem til jer, når vi skal drøfte ceremonien sammen. Så kan I fokusere på jer selv.
Når livet slutter, før det begynder
Det er svært at miste, og det er især svært at miste et barn. Jeg har mødt mange forældrepar der har mistet deres barn. Uanset alder, vil det altid føles meningsløst. Midt i sorgen føler mange behov for bare at flygte fra det hele og dernæst at få det hurtigt overstået, men alle erfaringer viser, at det er vigtigt at være en aktiv del at forberedelserne til begravelsen af sit barn. Det er vigtigt at, den sidste afsked med barnet bidrager til smukke og gode minder som man kan tage med sig, også når sorgen bliver en del af livet.
I har mulighed for tid sammen med jeres barn inden afskeden
Inden jeres barn bliver begravet eller bisat, ligger det typisk på hospitalets kapel. Der er som udgangspunkt ingen regler for hvor mange gange I besøger jeres barn. Uanset barnets alder, så har I også mulighed for at få jeres barn med hjem for en stund. Kontakt mig endelig og lad mig guide dig /jer.
Hvad kan jeg som bedemand hjælpe med?
Jeg hjælper med alle de praktiske ting i forbindelse med begravelsen / bisættelsen, hvis I ønsker det. I bestemmer, hvilke af de praktiske gøremål, som I selv vil stå for og hvilke I vil have min hjælp til. Jeg kan som bedemand også gøre det hele for jer hvis du ønsker det.
Det praktiske lige når du har mistet – læs mere her
Det siger de pårørende