Din lokale bedemand på Frederiksberg

En afsked kan ikke gøres om

Midt i sorgen over at have mistet en vi elsker eller holder af, kan det være svært eller næsten uoverkommeligt at skulle forholde sig til alt det praktiske. Det kan jeg hjælpe jer med. Som udkørende bedemand på Frederiksberg kommer jeg gerne hjem til jer, så vi sammen i trygge omgivelser, kan finde frem til lige præcis den afsked, I ønsker. Vi kan også mødes i min bedemandsforretning, hvis I foretrækker det.

En afsked kan ikke gøres om. Derfor har det stor betydning, at det sidste farvel bliver smukt og mindeværdigt- om det er i kirken, kapellet eller et helt tredje sted. Jeg skaber ro og overblik, og lytter til, hvad der betyder noget for jer.  Jeg tager mig af alt det praktiske, så I kan fokusere på det vigtigste: at få sagt farvel. Udover at stå for det praktiske, støtter jeg jer emotionelt. Jeg er uddannet familieterapeut, og har den vej igennem tilegnet mig unikke værktøjer, der kan hjælpe dig og din familie gennem den hårde tid. Med høj faglighed, nærvær, respekt og gennemsigtighed vil jeg som jeres bedemand på Frederiksberg hjælpe og støtte jer hele vejen – til vi sammen har sat det sidste punktum.

Det siger de pårørende

Når man er i så stor sorg, er det virkelig dejligt at , at nogen kan tage en´ i hånden og guide vejen. Marie var hele vejen i gennem yderst empatisk, venlig, hjælpsom og imødekommende. Marie er yderst kompetent og effektiv, og alt foregik til perfektion, som aftalt. Jeg kan kun varmt anbefale Marie

– Margarethe

Jeg følte mig meget tryg og godt vejledt igennem den meget sorgfulde tid. Der var mange praktiske ting at tage stilling til og her fik jeg fantastisk hjælp fra først til sidst. Bedemand Marie Thjellesen var så dygtig til at føre os igennem alle de beslutninger der skulle tages. Hun var en god sparringspartner og meget betænksom i sin måde at vejlede os på. Jeg kan varmt anbefale hende

– Christine

Marie et helt igennem fantastisk menneske, hendes dejlige måde at være på, hendes hjertevarme, imødekommenhed og medmenneskelighed kender ingen grænser. Jeg kunne i den´ grad mærke Marie som det menneske, hun er

– Karin

Samarbejdet med Marie var personligt, engageret og hjertevarmt. Hun var alt det vi havde ønsket os og førte os professionelt gennem planlægningen af bisættelsen

– Anonym

Marie var bare pigen der klarede alt til stor perfektion – tusind tak fordi du tog hele sagen på dig. Tak fordi du forstod alt hvad vi havde i vores hoveder og forstod at formidle det hele videre til handling. Tak fordi du var bag os – foran os og ved siden af os under ceremonien. Vi er glade for at have mødt dig!

– Käte

Ethvert menneske er unikt og det kan afskeden også være

Som din bedemand, hjælper jeg både med traditionelle og mere personlige begravelser og bisættelser. Det levede liv kan udtrykkes på mange måder og jeg vil altid gøre mit bedste for at afskeden kommer til at foregå helt efter jeres ønsker og behov. Jeg sørger for at rådgive jer grundigt, så vi sammen kan planlægge et fint farvel. Jeg kommer til jer, eller I kommer til mig.

Skriv til mig